Stegte sild med karamelliseret tamarind-sauce
Lækre stegte sild med karamelliseret tamarind-sauce. Retten kan bruges til en utraditionel julefrokost, men smager også super dejligt året rundt.
Forb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
- Mel, lidt havregryn og lidt salt til at vende fisken i
- 4 stk sild rengjorte og snittet på overfladen
- Olie til stegning
- 1 håndfuld basilikum blade
- 80 g rødløg i tynde både
- 1 fed hvidløg grofthakket
- 12 g ingefær i små strimler
- 1,5 spsk fiskesauce eller soyasauce
- 1,5 spsk palmesukker finthakket
- 1,5 spsk tamarindsaft
- 3 spsk vand
Pynt
- Frisk ingefær
- Sprøde basilikum blade
Bland mel, havregryn og salt på en tallerken, vend sildene i det, steg dem på begge sider, og læg dem til side. Herefter kan du stege basilikumbladene sprøde og lægge dem til side. (Basilikum kan undlades)
Steg rødløg, hvidløg og ingefær med ny olie til de tager farve. Tilsæt derefter vand, fiskesauce, palmesukker og tamarindsaft.
Steg blandingen, til den bliver til en god karamelliseret sauce. Anret sildene på tallerkenen. Hæld saucen over dem.
Pynt med ingefærstrimler og sprøde basilikumblade.Velbekomme 🙂
Keyword seafood, fisk, tamarind