Kylling med dild og squash
(อ่อมไก่ใส่บวบ)

Kylling med dild og squash (อ่อมไก่ใส่บวบ)

Hvis du kan lide dild, vil du elske denne ret.
Det er en hurtigt tilberedt gryderet med kylling, der egner sig rigtig godt som hovedmåltid. Kombinationen af dild, citrongræs, galanga og limeblade giver retten en god karakteristisk smag og duft.
(Denne ret kan laves mild)
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Køkken Thai
Antal 2 Personer

Ingredienser
  

  • 2 dl vand eller fond
  • 2 stk citrongræs banket og skåret ud i mindre stykker
  • 4 skiver galangarod
  • 300 g kylling i mindre stykker
  • 260 g squash i mindre stykker
  • 2 stk kaffir limeblade revet i stykker
  • 1 håndfuld dild i mindre stykker
  • 1,5 spsk god fiskesauce
  • 0,5 tsk finthakket palmesukker eller rørsukker
  • Frisk chili kan undlades, retten er også god uden chili

Sådan gør du
 

  • Kom vand/fond, citrongræs og galangarod i en gryde og kog blandingen kortvarigt, inden du tilsætter resten af ingredienserne.
  • Vend blandingen et par gange i gryden, og kog, til kylling og squash er tilberedt.
  • Sluk for varmen og smag til.
    Smag og oplevelse: saltet, umami, en smule sød, stærk.
    Velbekomme 🙂

Noter

Oprindeligt spises retten med klisterris, som smager rigtig godt. Men med andre ris eller brød er den også lækker.
Velbekomme 🙂
Keyword kylling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Din thaimad © Copyright 2024. All rights reserved.
Close