Spicy ananas snack med tørrede rejer og nødder
Der er mange måder man kan spise ananas på. Man kan lave den til en snack ligesom denne her. Andre frugter med lidt syrlighed vil også være gode at bruge.Thailændere elsker frugtsnacks med chili. Det er en kombination af sur, sød og salt, som de har. Hvis man har været i Thailand et par gange, kan man ikke undgå at se de frugtvogne, der kører rundt på gaden - specielt de steder, hvor der er mange mennesker. De sælger både friske og syltede frugter, og til nogle af dem vil man elske at komme chili, salt, sukker, evt. tørrede små rejer og rødløg i, og de er opbevaret i en iskold "køledisk", og det er perfekt til det varme vejr, der er i Thailand. Når det er så varmt, kan man blive lidt sløv og slatten, og man kan blive pludselig vågen af at spise de frugter som er super kolde, friske, syrlige og lidt spicy.Som thailænder kan man blive høj af at tænke på, hvordan disse frugter smager, specielt dem der har en ret skarp syrlighed, fx grøn tamarind frugt, sur grøn mango, lime m.m., og munden løber i vand bare ved at tænke på det. Det udtryk kalder vi "Preow park" (เปรี้ยวปาก) (Denne ret kan laves mild)
Ingredienser
- 300 g ananas i mindre stykker
- 20 g rødløg hakket
- 1-2 spsk tørrede rejer grofthakket
- 1 tsk limesaft
- 1 spsk fiskesauce
- 1 tsk rørsukker
- 1 tsk chilipulver
- 1 håndfuld af pistacienødder hakket
Sådan gør du
- Kom ananas i en skål. Kom resten af ingredienserne i, og drys tørrede rejer og pistacienødder på til sidst.
- Nydes som snack eller tilbehør - Brug gerne fantasien 😉Velbekomme 🙂